Bowlingtur med PigeLiv
Bowlingtur med PigeLiv

Alting går ikke altid som planlagt. Tirsdag den 5. november, planlagde vi i Pigeliv efter pigernes ønske at tage en tur i skøjtehallen.

Der var stor tilslutning til udflugten. Tina og Christine og syv piger tog bussen fra Vollsmose til skøjtehallen.

 

 

 

Ved skøjtehallen mødte vi yderligere et par piger som skulle med på isen.
Desværre til vores store skuffelse lukkede skøjtehallen lige for næsen af os. Der stod vi Christine og Tina med en lang næse og en gruppe piger med krudt i røven.
Med en gruppe ivrige og initiativrige piger fik vi den ide at tage i bowlinghallen som blot lå en halv snes kegler fra os. Skøjtehallen blev skiftet ud med bowlinghallen og her tog vi kegler. På vejen tilbage til Vollsmose blev vi enige om at vi med glæde ville tage en tur i bowlinghallen igen.
Turen i skøjtehallen har vi endnu til gode.